The Wrong Hero ~ Åben tråd.

Dato: 07-04-2012
Tid: 14:05
Omgivelser: Børn, der leger. En masse middelhøje huse. En hel del skrald, der ligger og flyder på asfalten forskellige steder.
Vejr: Støvregn. Hvide skyer og en halv-skjult sol.

Det gav Ikaros en indre ro at se de små børn, der samlede sig i små grupper foran børnehjemmets døre. Han regnede med at deres fritid udenfor var på mere end 1 time, da nogle af dem gik på udforskning længere og længere væk fra deres midlertidige hjem. Han slog blikket en anelse mod øst, og prøvede at følge med i de forskellige ungers aktiviteter. Enkelte af dem så ud til at være enspændere, og de gik for det meste rundt i en lille cirkel, imens de sparkede til en dåse, eller en middelstor løs sten. Mange af børnene brugte dog deres tid og fokus på at lege forskellige hurtige lege, imens at et kor af tilskuere råbte forskellige opmuntrende ord til deres personlige favorit. Børnenes ansigter havde tydelig kendetegn af glæde, nervøsitet og en anelse drillesyge. Selvom at støvregnen gjorde deres hår og tøj lettere vådt, legede de bare videre og var komplet ligeglade med vejret, der normalt blev opfattet deprimerende i utallige tilfælde. Det var et af de kvaliteter, der så tit fremkaldte et selvsikkert smil hos Ikaros, og mange andre engle af samme art. Det var som om han instinktivt glædede sig over børn og deres umodne opførsel, som var de skabt af den reneste positive energi, jorden nogensinde havde formået at skabe. Det var sådan, Ikaros så dem.

Et højt smæld afbrød Ikaros i at tænke stilfærdigt, imens han afslappet havde kigget udover mængden af 12 årige mennesker, samt en enkelt elver. Hans ravgule øjne fandt automatisk hen til den åbne dør, der havde skabt det tunge brag og havde draget sig alle de tilstedeværendes opmærksomhed på få sekunder. Under dørkarmen stod en stor kvinde, med iøjefaldende brede hofter og et tydeligt negativt ansigt. Hendes buttede fingre havde lange, postkasse røde negle, og kvindens overarme var på størrelse med træstammer. Ikaros bemærkede at hendes hals var ikke-eksisterende, og at hendes små stikkende øjne var grønne, som årtier gammelt mug.
Det var enormt svært for Ikaros ikke at grine højlydt, da han tænkte på hvor påfaldende en modsætning til børnenes livsglade attitude hun var. Han lagde næsten ikke mærke til hvordan kvinden stormede frem, og greb fat i den lille dreng, der var det eneste overnaturlige barn imellem de mange unge. Hun løftede drengen hårdt, hvilket fik Ikaros til instinktivt at bevæge sig imod dem med en ret hastig fart. Kvinden begyndte at skælde den shokerede dreng ud, i så skinger en tone, at det nærmest var umuligt for Ikaros at overhøre. Hun blev ved med at ryste i drengen imens.

"Where have you hidden it, you little rat? I know you have it! Give it back to me! Now!"

Kvindens stemme dirrede nærmest af arrigskab, og det var kun enkelte ryk fra at hun nærmest flåede armen af den tydeligt skræmte elverknægt. Det var derfor et held, at Ikaros nåede tæt nok på dem, til at han kunne skille damens fede hånd fra drengens slanke overarm. Han slap drengens arm, efter at have rykket ham bag sig, inden han nærmest nedstirrede den overvægtige kvinde, der tydeligvis var forvirret. Efter et kort sekund, og da Ikaros havde spurgt til hendes voldelige angreb på drengen, blev hele damens ansigt badet i afsky til Ikaros. Hun var en af de typer, der ikke kunne udstå at blive enten modsat, eller set som den skyldige i en sag om morale. Selv hvis hun godt vidste, at hun var 'the bad guy' i scenariet. Hun begyndte at skælde Ikaros ud for at blande sig i hendes affærer.

Det havde været svært at se den spinkle skikkelse bag den brede kvinde i døren, så da Caelyn trådte frem, var det næsten som om hun var trådt ud af det blå. Som om hun havde materialiseret sig i dørkarmen. Men hun havde altid været god til at være usynlig. I den ene hånd havde hun en halvfærdig krydsogtværs, en blyant bag øret, og en lille pige kom gående ud bag ved hende.

Hendes øjne blev spærret op, og fik samme farve som den let stålgrå himmel, da hele scenariet gik op for hende. Det så voldsomt ud. Kvinden havde lige givet slip på drengen, og stod nu og skældte en mand huden fuld i meget kreative vendinger. Pigen bag ved Caelyn stod med sin mund formet som et lille o. Det var ikke hver dag at børnehjemmets forstanderinde blev sat på plads.

Caelyn flyttede sig hurtigt om bag den høje mandsskikkelse, efter at have kastet ham et chokeret og respektfyldt blik, for at nå hen til drengen. Hans ansigt var fortrukket i noget Caelyn ikke helt kunne læse. Hun bukkede sig ned ved siden af ham, og lagde sin lange hånd på hans skulder. "Do you have it?" hviskede hun til ham, og så på ham med blide øjne. Drengen tog sig sammen, med et trodsigt drag om læberne. Caelyn smilede svagt til ham og vristede hans knyttede næve op. Hun snuppede hurtigt det lille objekt i hans hånd, inden han kunne nå at flygte. Hun rodede op i hans hår, inden hun skyndte sig ind imellem manden og forstanderinden med et diplomatisk ansigtsudtryk. Hun prøvede at fange kvindens opmærksomhed ved at dække for manden, men med hendes spinkle kropsbygning var det noget af et arbejde. "Mrs." Hun strøg noget af det platinblonde hår om bag øret, imens hun rakte den anden hånd frem imod kvinden. I hendes håndflade lå en bjælde.

Elverdrengen havde haft et kærligt blik til den genstand de sidste par dage, og forstanderinden havde fanget ham med den adskillige gange. Caelyn havde prøvet at snakke ham til fornuft, hun ville ikke have at der skete noget med ham. Hun følte naturligt et bånd til den lille elverdreng, for de to var én slags.