The young and the restless.

Dato: 31. marts.
Tid: 22:30
Omgivelser: Festiligt, men dystert. Proppet med individer, mange har sort tøj på og ligner nogle der spiller en rolle.
Sted: The One Club.
Vejr: Regn og voldsom blæst, dog er der kun en mild forårskulde i luften.
Påklædning: Ziva er klædt i en lang, luftig sort t-shirt og en stram, grå nederdel med en lynlås i midten foran. Hun bærer sorte strømpebukser og nogle sorte plateau stiletter i lak der er ca. 8 cm høje. Hendes hår er løst og hendes make-up er enkel med en smule mascara.

Det var egentlig et tilfælde at kvinden gik ind i den mystiske, mørke klub. Hun havde brug for at komme på andre tanker og kunne umiddelbart ikke tænke på andre metoder end denne hvor hun ville gå ud og betragte verden omkring hende. Hun var endnu engang stærkt påvirket af sine vampyriske impulser, det var svært for hende at sidde stille for længe. Derfor var det her ikke det første sted hun havde besøgt siden nattens frembrud. Hun gik med lange, stilfærdige skridt ind på klubben hvor høj musik spillede og mange var klædt i sort. Det lignede et sted hvor goths hang ud, men der var også enkelte individer der var klædt knap så dramatisk.
Ziva førte en askeblondt hårlok bag det blege øre som hun stod tålmodigt i baren. Hun blev nød til at bestille et eller andet, ellers ville folk finde hende alt for mistænkelig hvis hun blot sad ved et bord uden noget bestemt at tage sig til. Hun drak ikke alkohol og havde derfor i sinde at bestille en cola. Hun betragtede menneskene i baren, kort funderende over hvorfor så mange egentlig drak. Hun selv havde ikke noget imod det, selv ikke med sin strenge katolske opdragelse, men det undrede hende. Hvad var specielt ved disse euforiserende væsker?
Hun fugtede de blege, lettere rosa læber og vendte opmærksomheden imod bartenderen med de isblå, elektriske øjne. Hun fik sin cola efter et lille stykke tid, men hun blev stående i baren. Der var ikke rigtig nogle steder at sætte sig ned, i hvertfald ikke hvis hun ville være alene. Hun så rundt i det enorme lokale med et søgende blik.

Maybe this was a bad idea...

Hun sukkede let og kørte en hånd igennem det blonde hår. Måske skulle hun tage hjem igen? Hun ville sikkert ende med at slå endnu et uskyldigt menneske ihjel, som hun altid gjorde. På sine friaftener vidste Ziva aldrig hvad hun skulle give sig til, men at komme her havde måske været en fejl. Selvom at hun uanset hvad endte med at dræbe, så vidste hun at der var en større sandsynlighed for at skete snart når det var her, end hvis hun havde været andetsteds. Lugten af menneskene tirrede hende gevaldigt, hendes blik var skiftevist vildt og uskyldigt, som vampyren sloges med den unge pige om hvem der skulle have herredømmet over Zivas krop og sind.

Bladende drev henover den våde asfalt, trukket af den rivende strøm som den voldsomme regn havde forårsaget, på den let nedadvendte bakkeskråning. Månen badede alt i et sølvagtigt, men blegt skær, der blev kastet fra de tågede skyer der flød rundt på himlen.

En Bugatti Veyron gled lydløst ind i en smal gade, og forsvandt ud af syne på et split sekund. Kort efter kom en afslappet klædt mand, ud af den skyggefulde gade. I den påklædning, skulle man tro at han ville fryse, når regnen piskede ned, og kulden smøg sig om hans krop.

Men The Secret Chaos fortsatte blot over vejen, med lange faste skridt, og et højt tempo, uden at virke synderligt påvirket af det. Hans skridt førte ham over til en dørmand, der stod med en mørkt blik, og stirrede over den øde gade. Dørmandens blik gled kort over James, inden han med et skræmt blik trådte til siden.

James syntes ikke at lægge mærke til dørmanden, der så efter ham, med et lettere frygtsomt blik. James krængede med lethed en jakke af skuldrene, og afslørede dermed en halvgennemsigtig, hvid T-shirt som den eneste barriere mellem hans krop, og omverdens blikke.

Hans intense, hyptoniserende blik søgte rundt mellem de mørkklædte gæster, der ellers dominerede klubben. Musklerne spillede under hans T-shirt, da han trådte et skridt frem. Hans blik blev fanget af en kvinde, der sad med en drink i hånden, i den anden ende af lokalet.

Hans ansigt udtryk ændrede sig på ingen måde, men alligevel syntes hans aura at ændre sig en smule, da hans blik fangede kvinden. Han stod tydeligt ud i sin hvide T-shirt, men det syntes ikke at genere ham da han forcerede den dansende mængde i midten af klubben.

Manges øjne fulgte James da han gik gennem deres dansende flok, men heller ikke her så han ud til at bemærke deres blikke. Han trådte igennem dem, og ud på den anden side efter hvad der føltes som hundrede år. Han stoppede kort op foran baren, og sendte bartenderen et koldt blik.

"You know what i want."

Bartenderen snurrede omkring, og forsvandt ud af et baglokale. Kort efter kom han tilbage, med noget som klubben normalt ikke tilbød; En meget dyr, og fin rødvin i et krystalglas. James smed et par sedler hen over bordet, og bartenderen fiskede dem op med store øjne.

James drejede omkring på hælen, samtidig med at hans fingre snoede sig omkring krystalglasset hank, og han løftede glasset. Derefter skridtede han kort til siden, indtil han stod direkte foran den unge kvinde, hans øjne tidligere havde fanget.

"Hello young vampire. We need to talk, mrs. Milan. You won't deny that, won't you?"

Hans krystalklare blå øjne borede sig ind i kvinden, netop som vinglasset blev løftet op til de let adskilte læber, og den mørkerøde væske gled ind mellem hans læber, og ned i hans krop. Det mørke hår sad så skødesløst at det næsten virkede perfektionistisk, og det samme med T-shirten.

Ziva kendte ikke meget til den overnaturlige verden, hun vidste blot at der fandtes andre vampyrer og væsner der heller ikke var helt menneskelige: hvad disse væsener helt præcist var, vidste hun dog ikke. Hun var egentlig heller ikke interesseret i at vide det, den situation hun stod i havde hun ikke ønsket for sig selv.
Ziva kunne mærke at nogen havde deres øjne på hende, men hun vidste ikke hvem og gik ud fra at det var en tilfældig, harmløs person. Efter at have stået i en stund, besluttede hun sig for at sætte sig på en af barstolene. Hun kørte rundt i colaen med det sorte sugerør og nippede fra tid til anden til væsken.
Hun var fanget i sit tankespind, indtil en mand nåede baren. Hun så op med de uskyldige, isblå øjne, der i den dunkle belysning alligevel skinnede tydeligt igennem. Han var høj og så faretruende ud. Hun bed sig let i læben og så hurtigt ned - af en eller anden grund havde hun en dårlig fornemmelse i maven. Da manden begyndte at tale til hende, spjættede hun kort. Hun så lettere usikkert op, men også uforstående. Hvem var denne mand?:

,,Excuse me? Who are you?"

Den lettere hæse, men lyse stemme lød usikker, men frygten kunne ikke anes på facaden. Hvad ville han og hvordan kendte han hendes navn? Hans aura var stærk og gjorde hende bekymret. Ville han såre hende? I så fald skulle hun skynde sig væk, og det hurtigt muligt.
Hun rejste sig op på de lange, slanke ben og skubbede colaen fra sig. Hun så stift på ham, beredt på hans næste træk hvis der blev et.

James betragtede kvinden, uden tegn på nogle følelser, da hun nærmest eksploderede i følelser, der simrede i luften omkring hende. Usikkerhed, vagtsomme bevægelser, uforståenhed. Måske endda en smule undertrykt frygt. Men James reagerede ikke på noget af dette.

Derimod bredte et charmerende smil sig på hans ansigt, og vinen blev endnu engang løftet op til hans læber, og en lille del af indholdet hældt igennem sprækken de lavede mellem sig. Langsomt sænkede han glasset, uden et sekund at have taget det intense blik fra vampyren.

"Excuse me for not presenting myself from the start. My name is James Morgan. You may know me under the name 'The Secret Chaos'?"

Et skævt, drenget smil dukkede op på hans læber, og det virkede surrealistisk da resten af hans ansigt indikerede magt, rigdom og en ubeskrivelig alder og fortid. Han tømte krystalglassets indhold i endnu en lille slurk, og satte glasset på baren uden yderligere omsvøb.

Bartenderen myldrede ud fra et tilsynladende usynligt gemmested, og fik varsomt samlet det kostbare glas op, og bragt det ud i sikkerhed, i det lille rum, hvorfra det var blevet hentet. James fulgte bartenderen med øjnene, men hans blik vendte hastigt tilbage til vampyren.

"Now, Miss. Milan. Would you please follow me? I'm not interested in hurting you. Why would I?"

Han rystede på hovedet, netop som hans alt for tydelige blik endnu engang gled rundt i lokalet. Men hastigt vendte hans blik tillbage til den unge vampyr, og et høfligt smil trådte frem på hans læber, da han trådte nærmere hende, uden nogen synlig grund.

Hans lange, slanke fingre strakte sig ud, og lagde sig på hendes ryg, men det kunne ikke opfattes som andet end en høflig anmodning om at hun fulgte med ham. Hans øjenbryn gled højere op i panden, da han spurgte hende, om den ene ting;

"Please follow me Miss. Milan. Would you?"

Det var hurtigt gået op for Ziva at denne mand ikke var menneskelig. Det bekymrede hende og undrede hende på samme tid, men mest af alt var hun stadig meget på vagt og havde ikke i sinde at lade manden såre hende. Da han smilte og virkede mere rolig, hævede Ziva det ene øjenbryn. Hun var ikke bekendt med denne mands navn, selvom han åbenbart havde et indtryk af det omvendte. Hun så forsat på ham, anspændt, men ikke helt magtesløs:

"I can't say that it is nice to meet you, since I'm quite disturbed about the fact that you know my name. What do you want?"


Hendes accent kunne anes af den der kendte til det russiske sprog. De isblå øjne veg ikke et øjeblik fra manden. Da han lagde en hånd på hendes ryg, blev hun for alvor bekymret over hele situationen.

What does he want from me? I am not going anywhere without an explanation!

Hun gik et skridt til siden for at undgå hans hånd og så lettere skræmt, men samtidig ustyrlig ud. Hun var måske meget uerfaren når det kom til livets vej, men hun var stædig og vidste hvornår at det ikke var klogt at føje sig med fremmedes anmodninger:

[/b],,Would you please tell me what is going on? I am not going anywhere with you until you give me an explanation on all of this!"[b]

Hun førte en dæmpet stemmeføring da hun ikke ville skabe unødvendigt drama som ville fange andre personerns opmærksomhed. Der var ikke langt til hendes lejlighed, så hun overvejde om det var nu hun skulle løbe eller om det måske var bedst for hende at gøre hvad manden sagde hvis han var i stor stand til at såre hende. Hun kendte ikke til ham og var derfor meget usikker på udfaldet af dette møde. Hun ønskede ikke at være uhøflig og genstridig, men mandens hemmelighedsfulde fremgang gjorde hende usikker. Ziva elskede mystik, men ikke denne slags. Hun elskede styrke, men ikke i denne dominerende form.

James lod de lange fingre glide væk fra hendes ryg med et inderligt suk, som var det helt utroligt besværligt for ham, at hun var modstandsdygtig. Han trådte et kort skridt nærmere baren, og lænede sig en smule forover. Musklerne under hans T-shirt bevægede sig villigt med ham, da han lavede bevægelsen.

Han foldede smidigt hænderne under hovedet, så hans hage nu hvilede på de sammenfoldede fingre, samtidig med at hans blik gled tilbage til Ziva, uden at han syntes at tænke over bevægelsen. Det mørke hår gled ufrivilligt længere ned i hans pande, men der var alligevel noget charmerende, og drenget over bevægelsen.

"Mrs. Milan ... I have used my time to find you, and the thanks that I get, is that you are uncooperative and stubborn. I can also let you run around without you know the rules. This would mean that you would get killed within a few days. Your choice."

Et dovent smil sivede rundt om hans læben, da han rettede kroppen, i en unaturlig smidig og benløs bevægelse, men han syntes ikke at tænke over afslørelsen af sin overnaturlige krop. Hans fingre førte en hårlok længere væk fra øjnene, med en kedsom bevægelse.

"So would you please follow me Mrs.? I can't talk about that stuff around human beings."

Han rystede kort på hovedet, som kunne hun have sagt sig selv, at det var lige netop af dén grund, at han var nød til at føre hende væk fra den varme mængde, der dansede i et pulserende beat i midten af lokalet, med sveden glidende ned af deres kroppe.

Hans arme snoede sig sammen, da de lagde sig over kors ved hans muskuløse brystkasse, imens han ventede på hendes svar. Hvis hun sagde nej, ville han omgående forlade stedet. Han ville i såfald intet have at gøre dér. Hvis hun sagde ja, ville han føre hende ud i et baglokale.

"And before you choose, I'm wearing my civilian, casual clothes now. It means a lot. But now, choose - Life or death?"

Ziva så mistroisk på ham for en stund, overvejende. Hvordan vidste han hvad hun var, i det hele taget? Hele situationen virkede ret udsat for hende, men igen, James tilbød hende at hjælpe hende. Hun vidste ikke hvad han mente med regler, men hvad havde hun at tabe? Hvis han virkelig ville hjælpe hende, kunne det være at hendes tilværelse blev en del nemmere. Hun sukkede og tog sin sorte taske med lange frynser ovcer skulderen og sin sorte læderjakke i sine arme - hun kunne vel altid løbe hvis han havde de forkerte intentioner?:

,,...Okay then. I'll go with you."

De isblå øjne så stadig en anelse skeptiske ud, men hun var klar til at gå. Hun undrede sig over hvem manden var og hvad han var. Han var høj og muskuløs, hvilket på en måde skræmte hende men samtidig fik hende til at føle at hvis hans intentioner var de rigtige, så var han virkelig i stand til at hjælpe hende.
Hun så sig omkring, det askeblondte hår dansede på hendes skuldrer. Hun håbede virkelig at hun ikke havde taget det forkerte valg. Hun fugtede de matte, rosa læber og var parat til at springe ud i den nye, mærkværdige situation. James virkede farlig, men måske havde hun dømt ham for hurtigt?

Et bredt, muntert smil bredte sig hastigt på hans læber, da hun kom med en positivt besvarelse på hans spørgsmål. Lyset fra den store lyskilde, der var rettet imod dansegulvet glimtede i hans hypnotiserende øjne, da han drejede hovedet en smule imod lysets kilde.

Musklerne under den tynde, hvide T-shirt bevægede sig alt for smidigt og glidende, og kunne netop skimtes selv når lyset ikke ramte hans muskuløse krop. Han trådte endnu engang nærmere hendes krop, og snoede samtidig armene ud af hinanden.

Hans fingre gled om bag på hendes ryg, i den samme målrettede bevægelse som tidligere, da han tydeligvis havde tænkt sig at hjælpe hende med at finde stedet, han havde bestemt. Men det var blot en blid påmindelse, og der var ingen pres på hendes ryg, fra hans lange fingre.

"What a great choice, mrs. Follow me, please."

Han førte dem smidigt gennem den dansende, pulserende krop, og syntes ikke at have større besvær med omhyggeligt at lede dem udenom enhver af det sammenslyngede kroppe, så de ikke fik en dråbe af deres klistrende sved i nærheden af deres egne kroppe.

Han stoppede foran en næsten usynlig dør, der var udsmykket med dæmpet fløjl og mørkt træpanel og marmor. Men den kostbare dør blev ikke bemærket af de grådige kunder, for en skygge syntes næsten at have placeret sig så præcist foran døren, at den skjulte den til fuldkommenhed.

Hans ene hånd lukkede sig om det bløde dørhåndtag, og døren blev lydløst åbnet foran dem, uden at han behøvede at flytte sin anden hånd fra hendes ryg. Han førte dem blidt ind i lokalet, og så snart døren blev skubbet i bag dem, kunne værelset skimtes;

Mørke, bløde farver dominerede værelset totalt. Tunge fløjlsgardiner der lignede noget fra det 17-århundrede skyggede for sollyset, og henlagde dermed hele værelset i en dæmpet mørke. En enkel lampe stod i et hjørne, og oplyste kun lige præcis værelset.

Rækker af bøger stod stablet på en enorm bogreol, der gik fra loft til gulv, på den modsatte væg af den hvor de stod. Selv alle bøgerne havde et halvdystert, mørkt bind, ligesom reolens mørke træ. Et skrivebord i mørkt mahognitræ stod midt i værelset, og var blikfang.

Stabler af forskellige ruller, papirer, bøger og noget der lignede gamle skrifter, stod rundt omkring på skrivebordet, og indikerede en sær orden af uorden på skrivebordet. Som perfekte stakke af uperfektion. James slap hendes ryg, og trådte længere ind i lokalet, som ejede han det.

Hvilket han også gjorde. Han lod sig glide ned i en mørk læderstol, og gjorde en indbydende håndbevægelse imod en identisk stol, der blot stod på den modsatte side af skrivebordet. Han skubbede dovent til en lille stak af papirer, så der nu ikke var en barriere mellem den ene og anden stol - Ud over skrivebordet.

"Please sit, mrs."

Han lænede sig bagover i en unaturlig stilling, som havde han ikke en knogle i sin krop. Hans arm blev strukket så langt bagom stolen, at et menneske ville have skreget i smerte, hvis deres arme ville være kommet i den stilling. Som han sad dér, virkede han både høflig, magtfuld og overordentligt selvsikker.

Ziva lod James føre hende igennem klubbens dystre indretning og igennem de mange, dansende kropppe. Hun kunne tydeligt dufte sveden og menneskenes blod, hvilket fik hende til at knytte sin ene hånd hårdt i. Hun betragtede menneskene omkring dem og fik kort et rovdyrsglimt i øjet. Hun rystede let på hovedet og blinkede et par gange med øjnene.

Maybe he can help me with controlling myself?

Ziva hævede et øjenbryn da de nåede hen til et hjørne af klubben. En hemmelig dør? Hun så sig over skulderen, men ingen så ud til at lægge mærke til at Ziva og James gik ind af døren. Ziva betragtede lokalet da de kom ind. Det var meget gammeldags, men hun havde ikke noget imod det.
Hun satte sig ned og så afventende på James:

,,So?"

De intense blå øjne så ind i hans. Hun var stadig anspændt, men også nysgerrig. Hun lod ikke sit blik falde fra James. Hun håbede at han ville komme med noget der kunne hjælpe hende med at stoppe hendes blodtørst.

James smilede kort, og overordentligt charmerende da hun satte sig ned, men han virkede ikke som om det overraskede ham, at hun gjorde som han bad hende om. Han rettede uendelig langsomt kroppen ud, da han lænede sig frem. T-shirten der beklædte hans krop fulgte hver en bevægelse til perfektion, selvom den så virkeligt billig og slidt ud.

"Would you excuse me for just a second? I do not feel comfortable in this clothes."

Uden at vente på svar fra vampyren gled han ud af stolen, og forsvandt ud endnu en dør, der syntes at have været skjult i det mørke panel. Alt for hurtigt derefter kom han ind igen, iført en løs, opknappet skjorte, og et mindre, men dovent smil på læberne.

"That was better. I'm sorry for the interrupting, miss."

Han lod sig glide ned i stolen, tilsynladende uden at tænke på, hvad vampyren syntes om hans tøjvalg. Han lænede sig en smule frem, og hvilede hagen på de sammenfoldede hænder, samtidig med at hans albuer støttede på bordfladen. Smilet bredte sig på hans læber.

"Miss. Milan. Are you familiar with the supernatural rules?"

Han spændte musklerne en smule da han bevægede sig lidt til siden, men bevægede sig alligevel så lidt, at det næsten kunne se ud, som om at det kun var hans muskler der bevægede sig under hans hud. Han hævede spørgende et øjenbryn, imens hans hypnotiserende blik ventede på svaret.

Ziva var stadig forvirret over situationen - hvad havde denne mand tænkt sig at fortælle hende? James virkede autoritær, men han skræmte hende ikke længere. Hun ville bare vide hvad han havde át sige og så ville hun ellers videre i nattens tekst, selvom den måske ikke var så lang og indholdsrig som han havde kunne ønske.
Hun betragtede hans udseende. Han var en flot mand, men hans charme tiltalte hende nu ikke lige nu, hun var for optaget af hvad der nu skulle ske. Da han smuttede lænede hun sig mere afslappet tilbage i stolen og betragtede rummet. Her var ret gammeldags, men også hyggeligt. Hun kunne kun drømme om at få noget der mindede om sådan en indretning - hun var alt for fattig til at kunne bruge penge på møbler og andre ting til sin lille, lusede lejlighed. Hun havde det nødvendige, det var det.
Da han kom ind i lokalet igen, nikkede hun sagte som en gestus til at det var okay han havde afbrudt deres møde. Hendes øjne mødte hans, begge konkurrerede om hvilke øjne der var mest magiske at se på. Hun rømmede sig let og rettede sig op:

,,No, I am not... Why?"

Hendes stemme var hæs, men lys, kendte man til det russiske sprog ville man kunne genkende hendes halvtydelige accent. Hun så afventende på ham, nysgerrig og lettere bekymret for at hun måske havde brudt disse overnaturlige regler, hvad end de indeholdteæ Hun fugtede de matte rosa læber, ikke skræmt igen, men alligevel lettere anspændt. Hvad nu hvis at hun havde brudt en regel eller flere? Ville hun blive straffet? Og i så fald, på hvilken måde?
Hun lagde det ene lange, slanke ben over det andet og foldede de blege,spinkle hænder i sit skød.

James betragtede Ziva med interesse, men ikke fordi han ville noget seksuelt med hende, men derimod fordi han ventede på svar på hans spørgsmål. Og da svaret faldt, virkede han alligevel på ingen måde overrasket. Derimod gled et charmerende smil ind på hans ansigt, og han rettede sig op.

"Ah, i thought so! Then this is very important mrs. Listen carefully, because if you forget those, you may get killed very, very soon. And painful."

Hans intense øjne søgte rundt i lokalet, inden de fangedes af en stor, mørk bog der stod i reolen. I forhold til de andre bøger virkede den ikke iøjnfaldende, men da han trak den ud præsenteredes den som utrolig gammel, og med et gultegn på forsiden. Den så utrolig kostbar ud, kort sagt.

Hans fingre bladrede kort i dem, inden han igen snurrede kroppen imod Ziva, dog uden at hæve blikket imod hende. Musklerne under hans hud syntes kun at eksistere ved synet, og ikke som en modstand imod at han kunne vende kroppen på måder, der burde være umulige for en krop med knogler.

Hans lange fingre låste pludseligt siderne fast, og smilet på hans læber bredtes med en voldsom hast. Hans hypnotiserende blik skimmede kort teksten, inden han fangede Zivas blik, og holdt det fast. Det var som om atmosfæren i rummet ændredes, og den pludseligt emmede af alvorlighed.

"Rules of the supernatural."

Hans stemme var med ét neutral, da blikket gled tilbage til bogen, og han læste op hvad der stod på de næsten gyldne pergamentsider. Hans krop syntes at være stivnet i en bevægelse, og det var som om at hele rummet lyttede i spænding, på de ældgamle regler han læste op.

"Supernatural rule 1. You must only kill, either in self-defense or because of hunger (therefor, see demons, vampires and other creatures that use meat / blood as food). If you have killed, you must hide the body and / or ensure that the coroners believe that the victim died of natural causes. If an attack does not fall under these grounds, it will be the other being's right to kill the attacking creature - Immediate and as painful as you please.

Supernatural Rule 2. If Rule 1 is not observed and a search is underway, then other creatures has the right to report the creature that did not comply with rule 1. The creature who did not comply with Rule 1 must ensure that the search is stopped - Or turn himself or others. If this is not complied with, the other creatures has to kill the creature who did not comply with Rule 1.

Supernatural rule 3. Under no circumstances show that you are supernatural to a non-supernatural hybrides. If this is discovered, the punishment is in the worst cases death - In the best cases that the creature that did not comply with this rule, must take care of the elimination of the non-natural hybrid that knows that the creature is supernatural.

Supernatural rule 4. If a creature make so much damage, that the human authorities to intervene and begin to investigate the case, then the supernatural immediately has become alienated from The Supernatural People. This creature will no longer be protected, among other supernatural, and all creatures have a right to beat the creature to death."

Hans stemme stoppede brat, og hans blik gled op i en søgende bevægelse, som ville han nå at se Zivas reaktion på reglerne. Rummet syntes at ånde ud, og finde tilbage til den tidligere aura, der havde domineret rummet. Bogen blev roligt lagt sammen, og skubbet tilbage på hylden, uden at han tog blikket fra Ziva.