Dato: Den 8. April 2012
Tid: 13.04
Omgivelser: Triste bygninger, tomme gader og små caféer samt resturanter
Vejr: Det regner utrolig meget
Adelene havde netop sat sig på en vakkelvorn stol ved en lille café, da hun desperat hev sin flænsede tegneblok frem. En parasol skyggede for hele bordet, da regnen silede ned ovenover. Der var ikke andre, da caféen ikke havde åbent. Gardiner var rullet ned foran vinduerne, så der så helt tomt ud.
Hun brød sig ikke om lugten, der stammede fra en kloak tæt på, men i løbet af sine femhundrede år som vampyr havde hun jo også lært, at hun ikke behøvede at trække vejret.
Addy hev en blyant frem fra sin lomme, bed tænkende i den selvom smagen var ækel, og lod sig glide væk fra virkeligheden i en drømme position. Normalt tegnede hun tegninger af tilfældige folk på gaden, men da der næsten ikke var nogen, blev hun fuldstændig tom for idéer. Addy kunne bedst lide storbyer, for der var muligheden for at jage mennesker bedre. Få gange angreb hun i smalle gyder om aftenen, mens hun meget få gange havde tillokket sorgløse mænd på værtshuse.
En kold vind kom pludseligt og den fik blokkens tider til at flagre igennem alle tegningerne af de travle mennesker. Addy vågnede op fra sin halv søvende tilstand og trak sukkende jakken om sig. Livet som vampyr var kedeligt, hvis man holdte sig væk fra folk. Det var ikke fordi hun bekymrede sig om menneskenes sikkerhed i hendes selskab, men mest fordi hun ikke var den sociale type.