Please my fair lady, remove your beautiful ass from sight, so I can remove this bloodsucker from life

Det var en stille aften, og den milde aften vind vandrede som et spøgelse gennem de mørke kolde gader, og man kunne smage utrygheden i luften som var det et gratis æble serveret på vert gadehjørne i denne forladte stemning som var i byen her til aften. menneske og væsner passerede forbi hinanden, uden så meget som et blik at dele for bare en stund. folk virkede anspændte og splittede som var det Paris under besættelsen af tyskland.

ven og fjende var to begreber ikke langt fra hinanden, og slet ikke på sådan en stille aften, hvor vert eneste smil givet af en anden person på gaden er som en milion nåle presset mod huden, velvidende at dette ikke føre noget godt sted hen. det var så småt begyndt at regne, og en dråbe bliv til ti, og ti til tyve, og snart var gaderne våde i sådan en grad, man nærmest ikke kunne gå uden at tænke på bedre tider.

notmalt kunne man vel godt undgå lidt regne ødelagde ens humør, men når ens sko nærmest druknet i den ligegyldige væske som faldt fra himlen, der ellers plejet at være livs og hygge stemning givende, bliv forvandet til et symbol på nedren oplevelser og naturens ligegyldigheder.

det var svært at holde det skæve smil oppe for mange af byen borgere, og det bliv svære jo flere og flere tomme og triste ansigter man kom forbi her til aften. måske var der noget i luften. måske var det bare en dårlig dag, eller måske noget helt tredje, ligegyldigt grunden var folk trætte af denne irretande følelses kolde oplevelse man fik bare ved at gå ned af byens gader iaften, så mange af de ellers natte glade og fest glade typer begyndte så småt at trække sig hjem af.

Regnen faldte stadig hvileløst ned over byen, og langsomt kom en stille torden med i legen, og man kunne se det små lysglimt der kom på himlen, de var på sin egen måde smukke tros deres spontane charme. men det som kom bagefter det advarende lysende skær, var der ingen skønhed eller pragt i, nej, det var bare en gusten torden lyd som kunne føltes som mange som at det rev selve himlen over, og lod guderne falde fra himlen efter den brutale og hårdføre lyd der domineret de ellers stille gader.

På et pizza hus i midt byen, havde en meget lille gruppe mennesker valgt at bruge aften, de kigget ud af de vand belagte rodder, og håbet at uvejret snart lagde sig i graven, men hvis det stod til en bestemt mand, så var der noget helt andet som skulle finde sin vej til enden, før dette uvejr holdte op.

Manden havde aftalt et møde med en vampyr kaldet Felix, eller Bullseye i nogen omgangs kræse. vampyren havde fået den forkerte form for opmærksomhed, og han havde i nogen dage holdt sig godt gemt i en skov træhytte, der lå ikke langt fra byen, men efter et brev fundet hos en af Felix venners hus, havde Felix valgt at tage mod den invitation brevet indeholdte. han havde ingen ide om hvad der skulle forventes, men hvem end der havde afleveret brevet, havde lovet en vej ud at dette helvede som Felix havde fundet sin vej ind i.

Felix sad nu med brevet inden i pizza huset, han havde studeret det længe, og havde prøvet at finde information om afsendren, men det var så godt som umuligt, det så ikke ud til at indenholde nogen fingeratryk, og brevet var skrevet på en computer, så man kunne heller ikke samligne håndskrift, dog var der et lille symbol i enden af papiret, det var en sort rose.

Felix havde fået at vide han skulle sidde ved bord fire, og vente i fem minutter uden at bestilte noget, også bestille en Samba pizza med ekstre løg, så ville afsendren af brevet komme frem fra sin udklædning i pizza huset, også ville de diskutere indholdet i kufferten der var under bordet, som kunne få Felix ud af fettefadet. dog var der ingen forklædt afsender i pizza huset.

nej, derimod var der en mand på den anden side af gaden oppe i en lejlighed lånt underbordet i kontanter så den ikke kunne spores tilbage til manden der sad derinde. hans krop var dækket i et fint næsten victoriansk jakkesæt, med et par lange brune læder sko, som havde et lag plastic neden under for at sørge for det var svære at tage fodstørrelse aftryk, og et par brune læder hansker. Manden studeret Felix var sit sikkere sted bagved nogen gardiner.

han kigget lidt ned på Felix, og smilede over han vidste at lige under Felix fødder var der en alkohol bombe, skjult i kufferten under bordet. den var fyldt op med whisky, og en lille mobil bombe ladning. hvis mobilen bliv ringet til, ville ladningen springe, som ville være nok til at få whiskyen til at gå op i en voldsom flamme meget meget hurtigt, og da kufften stod lige ved siden af gas røret, ville det resultere i at på meget få sekunder ville pizza huset blive lavet om til kebab.

Men manden i lejligheden overfor lod indenting til tilfædighederne, så han havde en fikset med butikkens brandslukker system, så istedefor normalt vand, ville det hælde med endelæse mængder vievand. Manden i lejligheden havde en del forstand på vampyre, og han vidste godt at kontant vievand ville gøre selv den stærkeste vampyr til en klude dukke, og derfor burde det være intet problem i at løbe over på den anden side af gaden, og stikke ham i hjertet.

men det var jo bare nødplanen, for bomben ville nok dræbe vampyren, for Gideon havde aldrig hørt om en vampyr eller noget andet overnaturligt væsen, der kunne samle sig selv efter få hele kroppen blevet lavet om til kartoffelmos, og medmindre den vampyr kunne storme ud af pizza huset på to sekunder, som virkeligt er max for gas at springe, ville vampyren blive til toast, og hvis ikke var der jo altid den direkte vievands ide.
Gideon studeret Felix i nogen sekunder, og overvejet hvad fanden den vampyr havde gjort. men nok om det tænkte han, og koncentrat sig igen om Felix.

OOC: Okay, nu vil jeg lige være den formandende admin, der selvfølgelig var super glemsom i går, og derfor glemte lige at fortælle det til dig. Ups:)
Men du skal lige huske at sætte dato, tid, og sted på startindlægget - Som minimum. Du kan jo lige tjekke guiden "Hvordan man starter et emne" og dermed se de ting der skal sættes ind:)

Påklædning: https://2img.net/h/oi44.tinypic.com/vg54kn.jpg

Inde på det lille pizzasted, emmede varmen og en hyggelig atmosfære bredte sig som gas mellem gæsterne. Væsnernes snak blandede sig med hinanden, og endte op med en forvirrende klang af forskellige tonarter og brudstykker af samtaler der flød rundt omkring pizzaerne.

Ved et af de små borde sad en kvinde, med en kjole der bedre passede sig til den røde løber. Hendes slanke fingre dansede hen over bordet, men hendes blik klistrede sig til en vampyr ved et bord i nærheden, der sad med et brev i hånden, og gennemlæste det.

Alexis' rejste sig i en elegant, glidende bevægelse, og afslørede dermed hele sin velformede krop. Stoffet fra den mørke kjole faldt som et vandfald ned af hendes krop, og afslørede netop så meget bar hud, at det tiltrak en del opmærksomhed fra de omkringsiddende mandlige kunder.

Hendes lange ben gled frem fra slisen i kjolen, og med yndefulde, svævende skridt endte hun ved den forvirrede vampyr. Hendes finger gled ned under hans hage, netop som et forførende smil dukkede frem på hendes rødmalede, let adskilte læber.

"Come with me for a sekund, beauty. I wanna ... Talk ..."

Hendes bløde, charmerende stemme synes at tryllebinde vampyren, der knugede fastere om brevet, men derefter slap det og rejste sig op, som havde hun kommanderet ham til det. Hendes fingre gled om på hans ryg, og de blev der, indtil de var kommet ud af det indelukkede pizzasted.

"Come with me ..."

Hendes lange, yndefulde skridt fortsatte, på trods af regnen der gennemvædede hendes kjole. Et glimt af noget ubestemmeligt flammede kort op i hendes øjne, men forsvandt så snart vampyren tog sig sammen, og løftede blikket fra hendes fuldt synlige barm.

På den hånd der ikke rørte ved vampyren, gled hendes fingre ned i barmen, og greb fat i noget derinde. Hendes krop stoppede brat op, og de fingre der havde rørt vampyren, gled ned til det lange ben, der var gemt under den mørke kjole.

Som hun stod dér, med den ene hånd nede i barmen, og den anden begravet dybt under kjolen var det ikke svært at tænke sig til, hvad den mandlige vampyr måtte tro og håbe. Men alle disse håb blev gjort til skamme, da hun hev hænderne til sig, og med fulgte en pistol i hver af hænderne.

"You know ... I like money more than sex. And I can get sex from the most men. So don't expect anything from me ... Before I kill you. And i'm not even sorry."

Pistolerne sigtede på vampyren med en vant bevægelse, der på trods af faren vampyren befandt sig i, fik hans blik til at bore sig ned i hendes barm. Alexis' mørke øjne gled himlende omkring, men et smil gled kort over hendes ansigt, og fortalte at det ikke var første gang det var sket.

"Stop staring at my breasts. You can stare into death's gun instead."

\\Syntes vores emne står stille? (: var det ikke npc brugerens tur nu eller har jeg misforstået det? (: \\

//Jo, det var NPC-brugerens tur! Damn, det havde jeg fuldstændig svedt ud! Jeg skynder mig ind på Shadows:)//

Travle menneskers blodfyldte kroppe hastede forbi hans skikkelse, uden at han synes at bemærke dem alle. Felix' blik klistrede til papiret i hans rystende hænder, og han læste tavst ordene igen og igen. Hans blik fór hen over papiret, og til sidst var ordene blot slørede streger for hans blik.

En blød, charmerende stemme afslørede kvinden der stod i nærheden af ham, med en kjole der flød ud over hendes krop. Hans blik gled ned af hendes krop, og synes at ignorere både ordene der kom ud af hendes læber, og hele verden omkring hendes barm og læber.

Hans fingre knugede hårdt om brevet, som overvejede han kraftigt om han skulle blive her på pizzastedet, som brevet tydeligt skrev han skulle. Hans blik forsvandt ikke et sekund fra hendes barm, og han synes at blive tryllebundet af den.

Okay, I can go with her ...

Som om han var hypnotiseret af hendes krop, rejste han sig op med et ryk, og et smil flakkede over hans ansigt da hendes fingre ramte hans ryg. Som en hund, fulgte han hende blot ud i natten, uden en tanke på hvordan han efterlod den chance han havde for at få rettet sin situation ud igen, bag sig.

Derfor bemærkede han heller ikke at de havde lagt al civilisation bag sig, og stod i fuldkommen ensomhed, da de havde gået lidt. Men han lagde derimod mærke til hendes hænder der gled ned af hendes krop, som kærtegnede hun sig selv, foran ham.

Han trådte et skridt tilbage, med en gispende ryk, da pistolerne kom ud sammen med hendes hænder. Men alligevel gled hans blik tilbage til hendes barm, som myg var tiltrukket af lys.