Og hvem er vi så?

Tid: Aften... Omkring klokken 18
Sted: Nede ved havnen...
Omgivelser: Nogle folk går rundt i området og ellers er der både/skibe
Vejr: ganske stille
Påklædning: Han har meget simpelt tøj på, inkluderende en skjorte og et par løs 'lærreds'bukser...

Adalwin kom gående ned langs havnen uden rigtigt at tænke så meget over tingene... Hans vinger var selvfølgelig gemt af vejen, og havde ikke nogen planer om at de skulle vises... Han gik og kiggede sig omkring, faktisk gik han lidt og kiggede efter nogen der ville være interessant at snakke med... Nogen som han faktisk gad tage sig sammen og bruge lidt tid på.

Han så ikke lige nu sådan, men for det meste krævede det også at han fandt ud af hvordan de var personligt, med mindre han bare skulle blive tiltrukket af deres krop... Hvilket ikke skete så tit...

Han kiggede sig omkring, mens han sparkede lidt til nogle småsten og andet skidt der lagde på dokken...

Det havde ikke været så lang tid siden sidst hun var ved havnen. Hun havde kun brugt næsten et døgns tid på at få sovet så hun kunne genoprette sine kræfter igen. Men hun var stadig træt i kroppen desværre.
Selvom hun var træt skulle det ikke ændre på hvilke ting hun ville. Af en eller anden grund fandt hun havnen meget spændende. Hun kunne godt lide at bruge tid på bare at sidde og se ud over vandet.
Det blå pandehår skjulte hendes øjne imens hun sad ude på en bro, og så ud over havet imens hun bare nød det.
Lain var ikke just stor, hun var spinkel men man skulle ikke tage fejl. Hun var ikke svag på nogen måde. Hun var bleg, med nogle tattos der vikleder sig rundt om hendes ene arm, og andre stede på hendes krop.
Lain trak benene op til sig, og smilede lidt mens hun bed sig i læben, hun kunne bruge flere døgn på bare at se det vidunderlige vand der spejlede alle mulige former og farver.

Han gik bare ned af vejen, og og så pludelsigt noget der fangede hans blik... Noget der var så unarturligt som man skulle tro det var muligt... Blåt hår... Tatoveringer... Det var ihvertfald ikke en der holdt sin krop naturlig... Men det var ikke noget han havde noget imod, da det var deres eget valg, og han mente de var istand til sagtens at tage det valg...

Han gik derfor langsomt ned langs den bro hun sad på, og satte sig ned ved siden af hende uden at sige noget, da han ikke lige vidste hvad det var han skulle sige til hende... Han var ikke den bedste til at snakke med fremmede folk...

Lain havde godt hørt en der nærmede sig hende, men hun sagde ikke noget til det. Hun fast holdt sit blik ude på vandet imens han nærmede sig hende. Hun sagde intet da det ikke var hendes bro, og derfor havde hun intet at gøre med nogle.
Hun så dog væk fra vandet da en fremmed satte sig ved siden af hende, hun bed sig i læben og blev lidt overrasket over det uforudsigelige selskab.
Hun smilede kort, men blev alligevel lidt utryg over den fremmede. Hun prøvede at ryste det af sig.
Lain så på ham, og smilede igen "Hej" sagde hun stille, og så så igen ud på vandet. Hun kunne ikke rigtigt læse ham så hun blev lidt utryg.

Han kunne svagt mærke at hun ikke brød sig om at han var til stede specielt da han kort havde lagt mærke til at hun bed sig i læben... Han var typen der ikke ville bruge tid på folk der ikke rigtigt gad ham og derfor skulle han nok gå hvis hun ville have ham til det...

''Hej...'' Sagde han smilende til hende og så forsigtigt på hende...

''Vil du gerne have jeg går?''

han talte venligt og så stadig forsigtigt på hende...

Lain så på ham, og blev overrasket over hvor hurtigt han opdagede hendes utryghed. Hun bed sig i læben igen, og så på ham. "Eh, nej du behøver ikke gå, jeg har det bare lidt svært ved fremmede"sagde hun stille, og smilede.
Hun blev let utryg, det var bare sådan hun var, noget hun altid havde været.
Det var vel fordi hun vidste hvor svag hun kunne blive hvis ikke hun fik søvn. Hun vidste at hun altid skulle passe på sig selv.
"Jeg hedder Lain"sagde hun stille, og så på ham imens hun smilede venligt. Han virkede ikke farlig, eller truende. Men det ændrede kun lidt på at hun stadig holdt sig lidt på afstand for at være helt sikker. Lain plejede normalt at bløde op efter tid. Det er var altid sådan, det var ikke så tit hun bare åbnede sig med det samme overfor fremmede.
Hendes pandehår skjulte stadig hendes øjne, det havde hun det bedst med. Alligevel var hun blevet lidt nysgerrig over den fremmede.

''Det er jo også både klogt og naturligt at være vagtsom overfor fremmede folk.''

Han smilede mens han sagde det, og indvendigt grinede han lidt over at han talte om naturen igen, men det var jo forpokker hans liv og det han altid interesserede sig for. Det var der nok ikke rigtigt nogen der nogensinde ville ændre ved tænkte han...

''Et lidt specielt navn?''

Spurgte han grinende, da han tænkte på sit eget...

''Men hvem er jeg at dømme? Hedder selv Adalwin...''